Havnerundfart 13.5.2025

Kære Seniorer!
Seniorklubben byder på en havnerundfart på Esbjerg Havn

tirsdag den 13. maj 2025
med busafgang fra Skads Skole kl. 13.00.

Når guiden er ombord på bussen, kører vi rundt på hele havnen i 1½-2 timer.

Vi starter med en kort præsentation og intro til turen, hvor vi kommer en tur igennem historien bag Esbjerg Havn, lige fra havnens indvielse i 1874 og frem til i dag.

På rundturen skal vi bl.a. se Trafikhavnen, tidligere DFDS område, Dokhavnen, Englandskajen, Offshore Havnen, hele vindmølleaktiviteten og den grønne omstilling Power-to-X .

Vi får også en fortælling om de skibe, der ligger inde i havnen.

Når rundturen er slut, kører vi i bussen til Esbjerg Strand, hvor vi skal have vores medbragte kaffe – udendørs på øverste etage ved Esbjerg Strand, hvor der er borde og stole.

Hvis vejret er for dårligt til udendørs kaffe, har vi en plan B.

Der er toiletadgang ved Esbjerg Strand.

Pris for det hele ved 40 tilmeldinger: kr. 130,- incl. kaffe.

Tilmelding hurtigst muligt eller senest den 1. maj 2025 til:

Birgit Højgård: tlf./sms 6128 2747. Mail:
Birgit Nordby: tlf./sms 2074 5185. Mail:

Tilmelding og betaling foregår mest praktisk ved overførsel af kr. 130,- til konto 7701 4081533 med angivelse af navn og adresse – gerne hurtigst muligt

Hjemkomst ca. kl. 17.30.

Gå ikke glip af en spændende tur!

Hilsen

Danske Seniorer Skads-Andrup

Bestyrelsen

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DS-Logo-Skads-Andrup-Baggrund-150x150.png

Se som PDF